Søndag 3/7

Vi startede med at køre til Santa Rosa De Gabal hvor der er nogle smukke termiske bade og nogle flotte vandfald. Der var sort af mennesker, og vi opgav at gå i vandet da de stort set lå i lag.

Vandfald var meget flotte og virkelig et besøg værd. Sidst på dagen endte vi så i Pereia hvor vi havde bestilt et hotel. Endnu en gang viste billederne på booking.com sig ikke at holde stik med virkeligheden. Men hvad hotellet manglede i komfort, fik vi så til gengæld i service. Colombianere er utrolig servicemindede og hopper og springer for os. Stefan siger at det altid løser op for dem når man omtaler deres smukke land.

Vi var så inde i byen og stødte ind i en festlig gay-parade, den havde vi ikke lige set komme.
Efter aftensmad ville vi så tage en taxa hjem og var her ude for en speciel oplevelse. En mand ved siden af vejen tilbød os at køre os gratis, og Stefan afslog venligt. Stefan fortalte at det var lige nøjagtig sådan man gjorde hvis man ville lænse turister. Man ville blive kørt til et kvarter hvor nogle kammerater ventede og så var man på den. Igen godt at Stefan kan sproget og de forskellig tricks man kan rydde i.

Dagens kultur :
Colombianere hader stilhed. Hvis ikke andet, skal der være høj, meget høj musik. Selv ved vandfaldet hvor vandets rislen burde være livgivende, var der meget høj musik.

Leave a Reply