Blog Image

OLE HAGEN JENSEN

Om bloggen

Livets gang på Eskimovej

Julen

Året 2014 Posted on Thu, May 14, 2015 13:00:04

Juleaften vil igen blive holdt på Eskimovej med Michelle, Linda, Trille og Ole. Stefan vil for 3 år i træk være i Colombia, men heldigvis føles det via Skype at han er med noget af vejen. Han mangler bare julemaden.

Som de andre år har jeg forsøgt at minimere juletræets højde, men Michelle insisterer på at vi bruger det fulde spænd mellem gulv og loft. Således bliver det altså.

Julemaden forsøger vi efter det skuffende køb hos Grønvall sidste år at skaffe fra Hopballe Mølle. Alt skal være som det plejer, flæskesteg, hvide og brune kartofler, brun sovs og hjemmelavet rødkål. Til at lægge låg over kommer så ris a’la mande med mandelgave, som jeg selvfølgelig vinder smiley

Med håbet om en god aften, kh Ole



Vinter 2014

Året 2014 Posted on Fri, January 02, 2015 13:05:50

12. november rejste Stefan igen til Columbia. Han havde nu brugt et halvt år, til tider med 3 jobs af gangen, til at spare op til turen.

Vi skulle så igen mangle ham i julen, det gjorde ondt på specielt Linda, men med Michelle og pseudo-barnebarnet Trille gik det. Vi havde en rigtig god snak med ham via Skype juleaften.

5. december var Linda og jeg på en forlænget weekend i Hamborg. Vi kørte direkte om fredagen efter arbejde, og havde en rigtig god tur. Formålet var udover “afslapning” at gå på indkøb og se det store julemarked.

Udvalget i byen var så stort at det var svært for Linda at bestemme sig til noget, men til slut lykkedes det da. Julemarkedet var stort og med meget menneskemylder. Vi var der om lørdagen, hvor der stort set var stoppet til, og besluttede at tage derind igen søndag formiddag. Det var en succes, der var ikke så mange mennesker, og vi kunne se noget mere.



Efterår

Året 2014 Posted on Wed, December 17, 2014 19:52:50

I slutningen af sommeren var Linda og jeg på en tur til København og besøge Stefan. Vi så mange af de ting som vi ikke fik set da vi i sin tid boede derovre, Vor Frelsers kirke, Assistens kirkegård, havnerundfart. Og til sidst en tur i Tivoli.

I år fyldte Stefan også 30 år, tror det tog hårdt på ham. Michelle sørgede for at han fik den reglementerede mængde peber, og vi fejrede ham alle hjemme på Eskimovej. I november rejste han så igen til Sydamerika, og er i skrivende stund i Medellin i Columbia.



Sommer

Året 2014 Posted on Wed, December 17, 2014 19:39:05

En herlig sommer.

Ferien blev afholdt i Skagen sammen med Linda. Vi havde lejet et sommerhus i Hulsig, og havde en rigtig dejlig uge.

Michelle og jeg havde stor fornøjelse af de 3 fredagskoncerter der blev holdt i byparken i Vejle, kanon musik.

Der blev også tid til Vorbasse og alt det andet som vi plejer.

Og mere træning……….



Forår

Året 2014 Posted on Wed, December 17, 2014 19:35:01

Februar, marts og april stod i “hård trænings” navn. Startede 6 uger 3 gange om ugen på sygehuset, derefter 6 uger 2 gange om ugen på Sundhedscenter og tilsidst 6 uger 2 gange om ugen på Fysiocenter. Derudover skulle jeg mindst 2-3 gange selv ud på landevejen og løbe.

Det gav pote, kondi blev bedre, jeg tabte 10 kilo, og holder det stadig.

Desværre måtte skituren med Michelle aflyses, håber vi kan nå det i 2015. I stedet fik vi en rigtig god tur til vesthavet sammen med Trille.

Stefan kom hjem efter sin lang rejse til Colombia, og begyndte allerede at arrangere og spare op til den næste tur.

Michelle er nu i gang med sin uddannelse til pædagogisk assistent

Efter den turbulente start på året og foråret er livet kommet op til revision. Har man nået og oplevet alt det man vil, får man det ud af dagligdagen som gør det hele værd at leve. Og ja, noget er godt, andet er skidt, og det første er der heldigvis mest af og det sidste må man så undgå.

Tak til hele familien for uvurderlig støtte.

Som Stefan sagde da jeg fortalte at jeg skulle have nye vinduer i stuen “Synes du det er det mest vigtige du ikke har nået”

Så hvad har jeg aldrig gjort før…..bl.a. musikfestival…… var til Jelling festival for første gang i mit liv… og ja det bliver ikke sidste, er allerede klar til 2015



Januar

Året 2014 Posted on Wed, December 17, 2014 19:20:11

En rigtig kedelig måned, natten mellem den 9. og 10. måtte jeg på skadestuen med smerter i bryst og venstre arm. Det var en blodprop og jeg blev kørt med udrykning til Odense hvor de lagde 2 stents ind (ballonudvidelser).

Fordi jeg var så hurtig med selv at reagere, havde hjertet ikke fået skader som ikke kan trænes væk.

Efter 14 dages sygemelding startede jeg langsomt op igen på arbejde