Torsdag sejlede vi tidligt fra Mehring og ankom ved middagstid til en lille by Bernkastel-Kues. Det er by hvor husene i midtbyen stammer helt fra 1600-tallet. Det er bindingsværk i flere etager. Jeg tog selv en byvandring og nåede temmelig meget rundt.
Om aftenen var der gallamiddag med præsentation af hele personalet og tale af kaptajnen. Han gav lidt statistik over selv turen, bl.a. var der brugt ca. 10000 liter diesel og 100000 liter vand. Så klima aftrykket er desværre nok til den negative side. Middagen var denne gang med 5 retter, det bliver hårdt at komme hjem til frikadellerne. Efter middagen skulle der være party i cocktail-baren, men der sprang jeg over, det bliver alligevel for “turistet” med fællessang og suppe-steg-is musik.
Fredag morgen sejlede vi allerede 3:30 og ankom efter frokost til Cochem, også en gammel by med bindingsværkshuse. Der er en svævebane op til et udsigtspunkt som gav en fantastisk udsigt over byen og Mosel. Jeg besøgte også en sennepsmølle og fik noget godt sennep med hjem.
I aften er der så sidste middag hvorefter vi når Koblenz i løbet af natten. I morgen tidlig er det så op til bilen og nach Dänemark.
Jeg har lavet en samlet video over turen på ca. 6 min. Den kan findes her: https://youtu.be/yfw6aagZj6E
Mandag sejlede vi tilbage af Rhinen, med strømmen og lagde igen til i Koblenz. Her var der et ophold på et par timer så man lige kunne nå at gå en tur i byen.
Derefter sejlede vi videre op af Mosel til en lille by der hedder Alken. Og den var lille, overstået med en gå tur på 5 minutter. Her skulle vi så ligge til tirsdag morgen hvor skibet afsejlede allerede klokken 5 om morgenen. Der var et kort stop i Zell hvorefter skibet fortsatte til Traben-Trarbach.
Vi begyndte nu at skulle igennem sluser, og vi har nu passeret adskillige. De passer lige til skibet, der er højest 20-30 cm på hver side af skibet indtil slusen.
Her havde jeg meldt mig til vinsmagning på en vingård. Det var en lystig mand der ejede det, påstod han drak en liter vin om dagen og at hans lever udvidede sig i takt med ufordringerne. Hans teori holder ikke rigtig i virkeligheden, men det var nogle muntre historier han fortalte. Hans pointe var at der var ikke nogen god eller dårlig vin, men at den man selv kunne lide måtte være den bedste. Alt snopperi omkring vinkendere og smagere gav han ikke en tøddel for.
Onsdag morgen sejlede vi så videre og midt på dagen lagde vi til i Mehring, ca. 18 km. kørsel fra Trier. Trier er den ældste by i Tyskland, og den besøgte vi så med bus.
Jeg drog igen selv på rundfart i Trier, har fået indfriet alle mine fordomme om rejseselskaber og har det stramt med at følge rundt som lemminger i flok. Jeg nåede selv at se domkirken, byporten samt alle de forskellige pladser der var inde i byen. På busturen var vi forbi et udflugtspunkt højt over byen hvor vi kunne se ned på amfibie teateret og alle de forskellige kirker.
Efter en lang kørsel med masser af vejarbejde og omkørsler kom jeg endelig til Koblenz. Jeg fandt hurtigt og nemt mit hotel og fik parkeret bilen i kælderen ved hovedbanegården.
En hurtig gåtur bragte mig til C&A hvor jeg fik handlet skjorter som jeg havde planlagt hjemmefra. Det undrede mig at alt stort set var lukket, specielt var der ingen spisesteder åbne. Endelig fandt jeg en italiensk restuarant og jeg fik et himmelsk måltid. Man har stadig en masse restriktioner her i Tyskland, specielt skal man bære mundbind alle steder indendørs når man ikke sidder ned. Og alle steder skal man vise Coronapas og enkelte steder også dokumentere ens bopæl. Jeg fandt ud af at en app Luca kan lave en QR-code som de så bare kan checke.
Morgenmad på hotellet var lidt specielt. Udover mundbind skal man også bruge engangshandsker når man tager fra morgenmads bordet. Samtidig var man tildelt et tidsslot hvor man skulle være der.
Da jeg lørdag var checket ud fra hotellet gik jeg ned i den gamle bydel af Koblenz og så på alle de gamle bygninger, slotte og kirker. Var ude på spidsen hvor Mosel og Rhinen mødes, Deutches Eck hvor der står en megastor statue af Kejser Wilhelm.
Jeg tog svævebanen op til den gamle fæstning som ligger oppe på den anden side af Rhinen. Dernæst tilbage igen til den gamle bydel og tilsidst ned og checke ind på M/S Leonora. Et rigtig fint skib, med dejlige kahytter og masser af faciliteter. Man bliver kaldt til alle måltider, og der er fuld betjening hele tiden. Jeg blev placeret ved et bord med 2 andre danskere og et par damer fra Stockholm. Må nok sige at jeg ligger i den nedre skala af gennemsnits alderen, men det er nu meget hyggeligt alligevel.
Udover morgenmad er der frokost med 4 retter samt aftensmad også med 4 retter. Portionerne er heldigvis små, eller kommer vægten til at se slem ud efter en uge.
Søndag kl. 7 sejlede vi så fra Koblenz og ned af Rhinen. Sejlturen var meget smuk, og det blev bare ved og ved med at komme gamle byer og borge. Vi sejlede forbi Loreley klippen, og da kom mine turistfordomme til overfladen da de spillede den tyske Loreley musik over fællesanlæget på skibet.
Kl. 14 lagde vi til i Rüdesheim hvorefter det var tid til en fastlagt udflugt. Først med svævebanen op det Niederwald Denkmal, et stort monument rejst af Kejser Wilhelm en gang i 1800-tallet efter en succesfuld krig over Frankrig. Det styrtregnede, så det var begrænset hvor meget udsigt der var ned over byen.
Tilsidst skulle vi ind på et musikmekanisk museum, men jeg smuttede fra gruppen og gik istedet mine egne veje i Rüdesheim og fik set temmelig meget, inkl. den berømte Drosselgade. Jeg havde simpelthen fået turist udslæt af at følge med den store flok rundt og stimle sammen om en rejseleder. Det er og bliver aldrig mig at “følge det gule skilt” der holdes op.
Rüdesheim har ikke ændret sig særlig meget i de 50 år der er gået siden jeg var med mine forældre på campingtur. Det lykkedes mig dog ikke at finde ruinen til den gamle bro der havde betaget mig så meget da jeg var dreng. Det var første gang at 2. verdenskrig pludselig blev meget nærværende og visuel. Man har sikkert rykket det ned, det var heller ikke noget smukt syn.
