Godt nytår til alle dem som måtte følge med i min blog.
I skrivende stund her 1. nytårsdag sidder jeg og ser ud af mit vindue på resterne af alt det som naboerne har skudt i aftes og nat.
Jeg nød fyrværkeri på 1. parket til gratis jydepris og kan nu glæde mig over at de udover at have betalt også skal rydde op 
I starten af november kom Stefan hjem fra Colombia og skal være her nogle måneder mens han arbejder formuen lidt op igen. Det er hyggeligt at der igen er lidt liv i huset til dagligdag. Alt hans fysiske træning får også min dårlige samvittighed til at være endnu mere synlig, har et seriøst nytårsforsæt der skal holdes.
Stefan nåede lige hjem så han kunne være med i Legoland en sidste gang inden de lukkede. Sæsonpas er virkelig blevet brugt, og vi glæder os til at bruge det igen til foråret.
På et tidspunkt skulle Stefan ryge derude, og da der er specielle områder hvor det er tilladt, gik vi derover. Victoria begyndte at tale om farlige bier og vi undrede os indtil Stefan sagde at sidste år havde vi stået det samme sted hvor der havde været en masse hvepse. Hvor mange af os kan huske sådanne detaljer en trediedel tilbage af ens liv.
Der er også kommet gang i byggeriet her på Eskimovej, naboen udvider så der er rigtig gang i den med håndværkere, betonkanoner og jeg ved ikke hvad. Vi brugte en lørdag til at hjælpe med at rydde deres gamle stue for betongulv, det var fysisk træning der ville noget.
Midt i november fik jeg også en parkeringsskade. Mens jeg sad i bilen mærkede jeg et stød og hørte en råbe hørt “Stop du kørte ind i bilen”. Jeg sprang ud og fik stoppet bilen hvor en forvirret ung dame højlydt forsvarede at hun ikke havde forsøgt at køre fra skaden. Men udfaldet blev da en ny kofanger og manglende bil i 4 dage.
I december var Victoria og jeg sammen om at lave årets fejltagelse. Hun fik en indpakket ting med hjem fra børnehaven og udvidende som jeg var lod jeg hende bare pakke den ud da vi kom hjem. Det viste sig så at være en hjemmelavet julegave til Michelle. Det tilgav hun os ikke, og vi har måttet høre for at vi ødelagde den 1. julegave hun kunne have fået fra sit barn. Vi har forsøgt at flere gange, købte blomster, forklaret, lavet udenomsnak, og børnehaven lavede ovenikøbet en ny ting sammen med Victoria. Men lige meget gør det, det vil blive husket…….. så påstanden om at kvinder husker som elefanter og er stædig som et æsel passer på min datter…selvom man i disse tider skal være varsom med at lufte sine aversioner.
En aften hjem fra Sjælland fik jeg så endnu en bilskade, en sten synes den skulle lave et hul i min forrude. Hullet havde ændret sig til en lang revne næste morgen…. så ny forrude.
Stefan og jeg var med Michelle og Victoria til juletræsfest i Kvartershuset, helt klart et hit for den lille. Michelle havde bestilt slikposer til os alle, det er mange år siden jeg har fået en sådan.
Julen blev fejret her på Eskimovej kun med Michelle, Victoria og mig. Stefan havde fået arbejde på en kro, og Linda havde meldt fra og var også syg.
Mellem jul og nytår var det også Victoria’s tur til at fodre dyrene ude på Solsikkegård. Den første dag var hun desværre syg, så da tog Stefan og jeg turen. Men den sidste dag var hun klar.
Vi mødtes også hos mor til julefrokost den 30. december. De 2 små piger har meget glæde af at gå rundt og kigge og hygge. Mor har jo mange ting som de ikke ser derhjemme.