September – Oktober Ole Hagen Jensen, Wed, November 07, 2018 Så kom vi ind i den første fødselsdagsmåned. Startede med Michelle’s fødselsdag der blev kombineret med en lang overnatning af Victoria på Eskimovej mens Michelle hyggede sig. Vi gav Michelle et klippekort til massage nede i byen, og hun har allerede givet udtryk for at det hjælper i nakken. Senere på måneden var det Linda’s tur hvor Victoria og jeg fejrede den sammen med hende. Det var også en lidt sørgelig måned. Den 15. overtog Niels sin nye lejlighed på Præstehaven plejecenter i Hørning. Det var tiden, demensen tager hurtigt over og det er bedst for alle parter at han kommer under professionel pleje. Niels er ikke helt tilfreds med situationen, men der er jo normalt, og når han har vænnet sig til det vil han helt sikkert få en god tid. De klare øjeblikke bliver kortere og kortere og det blev til situationer som var hårde for mor og ikke værdigt for nogen af dem. Det blev tid til Legoland igen. Her sidst på sæsonen er der knapt så mange mennesker og køerne er korte. Victoria kunne kende det hele, og vi måtte hele registeret igennem, flyvemaskine, stor og lille tog, monorail, pariserhjul, guldgraver, safaribil osv.Midt på måneden hvor Victoria var på besøg, blev hun lidt pylret og spillede baby. På et tidspunkt kiggede jeg hende i øjnene og sagde “Luk”, hvorefter jeg så glemte alt om det igen. En dag senere ringede Michelle så og spurgte hvad det var jeg lærte hendes datter. De havde haft en diskussion, og på et tidspunkt havde Victoria så sagt “Luk mor”. Michelle havde så spurgt hvor hun dog havde lært det, og det kom prompte fra den lille “morfar”. Jeg havde også besøg af min gamle kammerat Jan og hans kone Grete, det var hyggeligt at få vendt verdenssituationen natten over. Sidst i september havde jeg så fornøjelsen af Jeff Lynne i Royal Arena i København. Det var en stor oplevelse, 40 år tilbage i tiden rent musikmæssigt.Jeg fik 7.5 kg. kaffe hjem fra Stefan i Colombia. Jeg lagde på Facebook at jeg havde fået det hjem, og hvis nogen var interesseret i lidt skulle de vende tilbage. I løbet af en lille time var det udsolgt, så markedet er der for kaffen. Oktober var så den anden store fødselsdagsmåned. Først Victoria’s 3 års fødselsdag. Hun var lige startet ude på Solsikkegård hvor også Michelle og Stefan gik som børn. Så der blev uddelt hjemmebagt kage, og derhjemme var der også flag og gaver.En stor dag at starte i børnehave, en stolt lille pige med sin rygsæk og madkasse. Stefan var stadig i Colombia på sin fødselsdag, men vi fik at vide han ville komme hjem sidst på måneden. Victoria har savnet ham helt vildt, og det har vi andre faktisk også, så det bliver rart at se ham igen. En lørdag var vi så på besøg i Virring hvor der stod heste på agendaen. Julie var hjemme og havde lovet Victoria og Natasja en tur på hesten. Det var en stor oplevelse for de små. Og Michelle godtede sig, det lader til interessen for de stor dyr er gået i arv. Victoria ved også at jeg ikke er så glade for dem, hun siger “morfar bange”.Midt på oktober måned blev det så tid til den årlige Hamborg tur. Vi havde bestil hotel på Motel One som vi også var på sidste år. En god tur for alle, Michelle og Victoria nød at komme hjemmefra og på hotel. Vi boede på 12. sal og Victoria kunne stå i vinduet og se NED på fugle, det synes hun var mærkeligt.Legoland holdt Halloween, så vi kunne bruge vores nyerhvervede sæsonpas til endnu en tur derude. Det var koldt, og det regnede, men det rørte ikke Victoria. Det lykkedes at vinde en stor abe til hende og kun “vandt” selv små bamser i andedammen. Og selvfølgelig den obligatoriske safaribil og alt det andet.Sidst på måneden var Michelle, Victoria og jeg til stumpemarked i Herning. Det er godt nok blevet en tynd fornøjelse. Det er skrumpet ind til halvdelen og mange af boderne er besat af antikvitetshandlere, det har jo intet at gøre med kræmmermarked. Sørgeligt, men tiden er løbet fra det. Året 2018