Juni Ole Hagen Jensen, Sun, July 01, 2018 Så gik juni måned, endnu en smuk sommer måned. Sommeren i år slår alle rekorder, tror aldrig at jeg har tilbragt så meget tid udendørs før. Prognosen dags dato siger også over 30 grader der første uge ind i juli. Vi har været ved Tirsbæk strand flere gange, både med Linda for at spise medbragt, men også 2 gange med Victoria og Michelle for at bade. Hun er “vild med vand”, og hver gang vi i bil passerer Vejlefjord broen, kan hun jo se vandet og råber “vand-bade”.Vi var også på travbanen i Billund. Victoria er utrolig tålmodig og kan fint finde sig i at sidde og se hesteløb alternativt gå lidt rundt og ud til løbsbanen. Sidst på dagen opdagede hun godt nok et legehjørne, og så kunne heste ellers løbe alt det de ville.Midt på måneden tog jeg mig endelig sammen og fik lavet en lem/låge af trådnet til at holde Victoria omme i deres have. Hun elsker at stikke af, så noget måtte der gøres. Hun hjalp med at samle rammen og sætte trådnet på og nød virkelig at være en del af processen…..indtil hun opdagede hvad lågen skulle bruges til, så skal jeg love for hun ikke var tilfreds. Her noget tid efter lader det dog til at hun har accepteret at lågen er der, men i begyndelsen synes hun absolut ikke det var en god ide. Denne sommer var der tegn på masser af kirsebær, blommer og pærer på mine træer. Lige indtil denne fætter og hans mage dukkede op. Et flagspætte par som kom meget nær og overhovedet ikke var sky I løbet af 2 uger tog de simpelthen alle frugtknopper, de havde en fest. Der var også et drama derude, en skrappen og skrigen fordi der dukkede nogle skader op. En af dagene fandt jeg den en af flagspætterne ude på Sønderdalen med maven fuldstændig sprættet op, så der har virkelig været kamp til stregen. Victoria var med og pegede på den og sagde Pippi. Hun kan stadig huske undulaten der døde sidst på vinteren. Det blev også til en sammenkomst hos en kollega i Århus der havde lovet at lave stegt flæsk på en grill, det var et hit. Og som rosinen i pølseenden selvfølgelig også HP’s (nu HPE) 50 års jubilæum i Danmark som blev afholdt på Rungstedgård i nordsjælland. Året 2018