Torsdag 7/7

WIFI fungerer nogle gange og fleste gange ikke her på øen, så stadig ingen billeder på blog. Men google “San Andres” og hvis I vil se den luksus Mansion vi bor på så også “Posada Boutique South Beach”.

Det er et utroligt lækkert hotel i gammel koloni stil. Masser af antikviteter, malerier, marmor og andet. Vi bliver passet op på alle måder. Der er en stor swimmingpool så den gamle vandhund i Stefan kom frem igen. Der ud over er der katte, hunde, en hest og en stor skildpadde. Den ene kat er overbevist om at den ejer stedet, har lige sat Stefan på plads med nogle store rifter fra sine kløer, så den er ikke i kridthuset.

Vi har en 500,- meter til kysten af det Caribiske Hav, så der fik vi også lige dyppet kroppen. Vandet var meget varmt og lækkert.

Vi har lejet et par scootere, det er langt den nemmeste måde at komme rundt på. Trafik regler er en by i Rusland, hjelm er der ingen der har og nogle kører endog rundt uden nummerplader.

Dagens kultur :

Når de skal hæve penge går man ind i en slags kabine så man er alene. Her kommer så min danske utålmodighed på prøve. De nærmest slår rødder derinde, de er mega længe om det.

Leave a Reply