Fredag 8/7

I nat var der kraftigt tordenvejr og strømmen var væk nogle timer. Og her til morgen blæser det en del.

Til morgenmad sidder alle ved det samme lange bord i hall til komplekset. Der er ingen grænser for den gode service, de springer for en. Ejeren, Herbert er en meget serviceminded mand, han kørte os ind til byen første aften, og han har lige tilbudt at køre os til lufthavnen på søndag.

Billeder må vente til på søndag når vi er tilbage i Medellin, men smukt er her. Kører man langs strandvejen på øst siden, står der en havgus ind over vejen.

Vi kørte over til vestsiden hvor der er et sted at snorkle. Ved indgang fik man udleveret brød til fiskene. Og dem var der mange af helt inde ved kanten. Det var ikke en strand, men klipper lige ud til vandet. Der var også et sted hvor man kunne springe direkte fra klippen ud i havet.

Senere kørte vi til sydspidsen for at spise. Restaurant lå helt ud til vandet, og der løb krabber rundt på gulvet. De måtte være blevet skyllet ind med de høje bølger. Der var nogle huller ind under klipperne, så når bølgerne kom ind var det nærmest som en gejser op af hullerne.

Her til aften har vi været inde og spise på endnu en restaurant anbefalet af Herbert. I går prøvede vi et steak-house der bare var så godt, at vi også ville lytte til hans råd i dag. Det var en fiske restaurant der bare var god. Fisk, rejer, blæksprutte, hummer, musling, alt godt fra havet.

Dagens kultur :

For et par dage siden sad Stefan og jeg og talte, og pludselig sagde Tatiana at det måtte da være noget meget alvorligt vi talte om siden vi sat ret op og slet ikke brugte armbevægelser.

Leave a Reply