Efter en god nats søvn var jeg klar igen. Vi startede med en tur i parken omkring sportscenteret og stadion. En gåtur sammen med Stefan og Nico.
Fra altanen kan man virkelig betragte det liv som er på gaden. Der sker noget hele tiden. Så er der skraldsamlere, så er der gadesælgere, så vaskes der fortov, så spilles der domino i cafeen ved siden af.
Overfor er er byggeri igang, fra 7 morgen til 6 aften, 8 mand som mest holder øje med hinanden. Den effektive arbejdstid slår ikke rekorder. 4 etager uden stillads, arbejdstilsynet i Danmark ville lukke stedet med det samme.
Vi var en tur nede i byen til frokost, virkelig skøn mad, bønner og quinoa salat, gulerødder marineret i honning og citron og ristet laks. Drikkevare serveres ofte i glas der ligner marmeladeglas, med gevind for oven.
Man får fornemmelsen st det er lavet helt fra bunden det hele. Vi var også lige forbi et marked efter frugt, alt på billedet for under 30 kr.
Om aftenen var vi på pizza restaurant, og som noget helt naturligt fik vi rester med i en pose, som Stefan gav til en hjemløs vi mødte.
I morgen er det helligdag, hvilket betyder at aften og nat har der været meget liv på gaden. I skrivende stund kl . 5 om morgenen har de lige slukket det store musikanlæg som var til garagefest lige overfor. Reggeaton musik hele natten med fuld udblæsning ud over hele kvarteret. Man må lade colombianere, de forstår at lave en fest.