Så startede vores motorcykeltur til kaffe området syd for Medellin.
Det var ligesom at køre knallert igen i gamle dage, bare med lidt mere fart på. Efter danske forhold har jeg mistet kørekort mindst 100 gange i dag. Men man er simpelthen nødt til at følge trafikken, ellers bliver man til fare, både for en selv, men også for andre. De regner simpelthen med at man kører råddent, forventer det, og bliver totalt usikre hvis man er overforsigtig.
Hastighedsgrænser er i højeste grad kun vejledende. Overhale både inden om eller for fuldt optrukne midtestriber er mere reglen ind undtagelsen. Men må indrømme det er både sjovt, underholdende og udfordrende. Og selvom jeg har hjelm og handsker på, skal jeg glemme mit gode tykke MC-dress jeg har derhjemme. Det ville iøvrigt også være ulideligt varmt at have på.
Halv vejs herned var vi et smut oppe hos en panela producent. En noget udfordrende offroad tur til et lille sted hvor de samler sukkerrør fra flere landbrug. De kommer pr. hesteryg, bliver håndsorteret og mast i en presse. Derefter bliver saften kogt ned og ender med det rå panela sukker.
 |
 |
Vi fortsatte så mod Manizales, en noget støvet tur da der var temmelig meget vejarbejde. Videre mod Periera og endte på en ejendom/hotel ejet af en dansker og hans colombianske kone. Frikadeller med agurkesalat, Stefan var helt oppe i himlen, og har døjet med forspisningen kvaler det meste af natten