Så var det tid til at tage hjem til Medellin fra kaffeområdet. Vi kørte først op til en kaffefarm Don Manolo hvor vi talte med både far og søn. Vi fik en lang god forklaring på ristning og hvordan det påvirker smagen.
Sønnen fortalte at den kafffe de ristede i øjeblikket var blevet udset til at blive skænket og drukket i næste uge når den nye præsident for Colombia skulle indsættes.
Herefter begyndte vi den lange køretur tilbage til Medellin. Der var vejarbejde utallige steder, og vi havde fornemmelsen af at stå og vente på skiltet med SIGA som fortalte at nu måtte vi køre. Et sted stod vi en hel time i solen og ventede. Tilsidst blev de mange motorcyklister utilfredse og lavede “civil oprør”. De begyndte med at holde hornet i bund, og derefter kørte vi alle bare frem.
Og selvfølgelig blev der problemer med den lejede motorcykel. Det startede om morgenen med at den begyndte at larme i udstødningen, og da vi kom op i bjergene begyndte den at sætte ud pga. varme. Den klarede det tilsidst og vi nåede helskinnet til Medellin. En god ting ved den larmende motorcykel var at alle andre motorcyklister havde respekt, så jeg kom meget let frem.