I dag blev en næsten slappe af dag. Hygge på altanen hvor livet i kvarteret blev set an.
På et tidspunkt lød der 3-4 skarpe knald, og der blev hektisk aktivitet nede på vejen. En mand løb til nærmeste hjørne for at se, og kom smilende tilbage og sagde papeletta som er spansk for knaldperler. Det sidder dybt i colombianere når de hører noget der tilnærmelsesvis ligner pistolskud.
Vi fik bestilt hotel i Cartegena til i morgen, sendt Nico i pension, arrangeret lufthavnstaxi og styr på boardingkort.
Vi nåede også et museum, Casa de la Memoria. Et museum over den voldelige historie som Colombia har haft op gennem tiden.
Her er en tegning en 7-årig dreng har lavet. Den viser drabet på mange familie medlemmer.
En sjov ting var at Stefan manglede en knap til sit tøj og som det naturligste i verden fandt en skrædder der ville sælge en enkelt knap.
Vi passerede også igennem et storcenter hvor der var gudstjeneste på torvet, midt mellem biludstilling og åbne forretninger.
Når vi bevæger os rundt i kvartere er der rigtig mange som Stefan kender og taler med. Det er rart at se de er vellidt og at man interesserer sig for at de har det godt og trives i kvarteret.