Vinter 2014

12. november rejste Stefan igen til Columbia. Han havde nu brugt et halvt år, til tider med 3 jobs af gangen, til at spare op til turen.

Vi skulle så igen mangle ham i julen, det gjorde ondt på specielt Linda, men med Michelle og pseudo-barnebarnet Trille gik det. Vi havde en rigtig god snak med ham via Skype juleaften.

5. december var Linda og jeg på en forlænget weekend i Hamborg. Vi kørte direkte om fredagen efter arbejde, og havde en rigtig god tur. Formålet var udover “afslapning” at gå på indkøb og se det store julemarked.

Udvalget i byen var så stort at det var svært for Linda at bestemme sig til noget, men til slut lykkedes det da. Julemarkedet var stort og med meget menneskemylder. Vi var der om lørdagen, hvor der stort set var stoppet til, og besluttede at tage derind igen søndag formiddag. Det var en succes, der var ikke så mange mennesker, og vi kunne se noget mere.

Leave a Reply