Torsdag sejlede vi tidligt fra Mehring og ankom ved middagstid til en lille by Bernkastel-Kues. Det er by hvor husene i midtbyen stammer helt fra 1600-tallet. Det er bindingsværk i flere etager. Jeg tog selv en byvandring og nåede temmelig meget rundt.
Om aftenen var der gallamiddag med præsentation af hele personalet og tale af kaptajnen. Han gav lidt statistik over selv turen, bl.a. var der brugt ca. 10000 liter diesel og 100000 liter vand. Så klima aftrykket er desværre nok til den negative side. Middagen var denne gang med 5 retter, det bliver hårdt at komme hjem til frikadellerne. Efter middagen skulle der være party i cocktail-baren, men der sprang jeg over, det bliver alligevel for “turistet” med fællessang og suppe-steg-is musik.
Fredag morgen sejlede vi allerede 3:30 og ankom efter frokost til Cochem, også en gammel by med bindingsværkshuse. Der er en svævebane op til et udsigtspunkt som gav en fantastisk udsigt over byen og Mosel. Jeg besøgte også en sennepsmølle og fik noget godt sennep med hjem.
I aften er der så sidste middag hvorefter vi når Koblenz i løbet af natten. I morgen tidlig er det så op til bilen og nach Dänemark.
Jeg har lavet en samlet video over turen på ca. 6 min. Den kan findes her: https://youtu.be/yfw6aagZj6E