Så blev det endelig strand vejr. En dejlig juli måned med masser af varme, solskin og genåbning af landet efter den trælse pandemi.
Havde flere gange Victoria på besøg og overnatning, det holder virkelig en ung at skulle følge med. En morgen hvor det gik lidt for hurtig med leg, sagde jeg til hende at hun skulle tænke på jeg ikke kunne følge med fordi jeg jo var ved at være gammel. Denne kommentar kan jeg leve højt på, “Jamen du er da ikke gammel, du er bare morfar”
Huset i Fruering blev endelig revet ned, det var lidt sørgeligt at følge med i, men vi vidste jo det kom.
Samtidig blev Niels mere og mere syg, og først på måneden blev han erklæret terminal. Derefter gik det hurtig, og søndag den 18. ringede de fra Præstehaven og lige før midnat sov han stille ind. Den efterfølgende fredag blev han bisat fra Fruering kirke.
Jeg fik et godt tilbud på maling af hus, så det nye træværk fik en tur samtidig med at den nye terrasse blev anlagt.
Den sidste uge i juli tog vi alle til Lalandia på Lolland. Jeg havde lejet et stort hus hvor vi alle inkl. hund kunne være. Det var en god uge, masser af sol, afslapning og badeland.
Min ferie fortsatte ind i august måned, og jeg fik mig endelig taget sammen til en længe ønsket cykeltur mellem Nymindegab og Hvide Sande. Det var en dagstur hvor jeg holdt mig til cykelstierne inde i klit landskabet. En skøn og dejlig tur.
Jeg havde igen Victoria til overnatning og vi var en tur på Økolariet. Der er mange ting som børn kan prøve og udforske, og det er skønt at se hvordan viden suges til. Specielt var der en opstilling med VR briller der trak, og ligeledes en kloakopstilling hvor man fulgte vand fra toilet til rensningsanlæg
Victoria startede i skole, utroligt som tiden går. OA på Søndermarksskolen.
Der blev også tid til en tur i Vejle Musikteater og se musical “Midt om natten”, igen en oplevelse i særklasse. Specielt slutsangen med en hyldest til Kim Larsen “Pianomand” var virkelig rørende.
Rock i byparken er også startet, og de første 2 koncerter blev holdt her i slutningen af august. Første fredag var det Kesi og Drew Sycamore, og næste fredag var det Jung og TV2.
Mit bøgetræ blev fældet. Det var ellers et flot træ, men var blevet for stort og hældede ind over huset. Samtidig stod det lige over nogle kloakrør, så det var bare et spørgsmål om tid før det blev et stort problem, Men det er lidt en æra der slutter, Stefan var jo med til at “stjæle” træskuddet ude i Munkebjergskoven da han var lille.
Travbanen i Billund lukker, så vi tog derud en sidste gang. Der var næsten ingen mennesker derude, det er virkelig en deroute banen er på.
Jeg fik også kørt en del i den åbne bil, Fyn rundt og et par gange til Juelsminde, samt lidt andre småture. En af turene til Juelsminde var Victoria med på og vi var en tur inde på den store natur legeplads.
Sidste lørdag i august var der Fjordfestival med boder, streetfood og diverse optræden. Specielt Motor Mille trak jo vores del af familien.