Lørdag var “store rejsedag”. Efter morgenmad og enkeltstarten i Tour de France kørte vi afsted til lufthavnen. Fløj til Medellin med VivaColombia og ankom kun 1,5 time forsinket.
På vej hjem hentede vi hunden. Jeg smilte lidt af Stefan og Tatiana, det var ligesom det var deres barn man skulle ud og hente. Og se Nico og Stefan lege var et deja-vu, fuldstændig som at se morfar Erik og Sammy tumle sig i gamle dage.
Det var rart at komme tilbage til behageligt klima igen. Nu kan man igen bevæge sig rundt uden at svede.
Overfor lejligheden er man ved at renovere et hus, og den unge chef bruger stedet som udflugtssted med sin pige. Så kommer de når det er blevet mørkt og lukker sig ind. I aftes havde de så overset at en af arbejderne var på besøg i lejligheden nedenfor, så da blev der mobbet og råbt.
Iøvrigt ville det danske arbejdstilsyn få et hjerteslag hvis de så stilladset der er sat op.
Søndag tog vi ud på et lille marked med lokalprodukter.
Vi gik en tur og spiste frokost uden for et kunstmuseum. Det blev også til en tur til stadion området hvor der var ved at blive gjort klar til fodboldkamp.
Vi bestilte mad til levering, og for første gang på turen var det ikke særligt godt, faktisk skidt. Der manglede flere ting, og kød var rå og kold. Stefan og Tatiana ringede og klagede, men der var bare mange dårlige undskyldninger. Systemet er faktisk sådant herovre, at laver en medarbejder en fejl, så skal han selv betale for at det bliver rettet. Så derfor ville ingen tage ansvar. Så tændte Stefan lige af med det Hansen’ske temperament, tog billeder og kørte ned på restauranten, viste dem billeder og fik dem til at bekræfte at maden var dårlig. Resultatet er at i morgen kan vi enten få det samme bragt, eller spise det samme nede på restauranten.