Dagen begyndte med en køretur vest ud af Reykjavik. Jeg ville tage en alternativ rute til den store sø Pingvellirvatn. Uden nogen som helst varsel var vejen pludselig spærret af et stor afspærring. Så jeg måtte 10km tilbage og tog så i stedet direkte op til Geysir. Naturen var fuldstændig anderledes end det rå landskab fra i går. Nu var det pludselig grønt og frodigt i dalene, og sne længere oppe. Utroligt store sletter hvor der gik masse af islandske heste, har i dag set mange hundrede gå i store flokke langt ud i ødemarken.

Da jeg kom til Geysir var vejret fantastisk, høj sol og en klar himmel. Jeg gik det lille stykke vej op til gejserne for at se dem springe. Selve Geysir springer ikke mere, men 50m derfra ligger Strokkur som springer hvert 5. minut.

Langs stien derop er der advarsler med 80-100 grader varm vand, og det pibler lige så stille ned af bakken. Nogle steder er der store huller hvor man kan se vandet boble og koge.

Jeg fortsatte med at køre de få kilometer op til vandfaldet Gullfoss. Meget stort og imponerende. Man kunne simpelt hen lugte i luften at der var kraftigt vandgus.

Se video fra både Geysir, Strokkur og Gullfoss her: https://youtu.be/rak0bZFdKk4

Jeg fortsatte så igen sydpå og ville forsøge at ramme den store så fra østsiden. Det lykkedes, jeg kørte igennem en stor naturpark og endte ved Thingvellir som var hvor det gamle Alting lå indtil 1700 tallet. Derefter flyttede det til Reykjavik. På stedet er samtidig kløften der skiller de 2 store teutoniske plader mellem Europa og Amerika. Kløften bliver ca. 5mm bredere for hvert år. Der var en stor udstilling omkring Altinget og alle de gamle love samt hvordan Island er blevet styret op gennem tiden indtil det blev en selvstændig republik i 1944.

Jeg forsatte så videre på højsletten og kom ind i Reykjavik fra nordsiden og kørte langs kysten det sidste stykke vej. En rigtig god og flot tur.