Onsdag 1/8

Jeg var en tur ovre ved stadion og gå rundt, der sker altid noget. Grupper der laver workout, cyklister, fodboldhold, folk der bare nyder det. Sjovt at betragte de forskellige typer. En ting som jeg har bemærket og som Stefan også har nævnt, er damer lidt oppe på min alder eller ældre. De tror de ejer det hele, forventer at folk går til side, skubber til andre, går foran i køen, forventer i det hele taget at blive taget ekstra hensyn til.
Vi tog ud til Bosque Adentro’s lille cafe og lager, sjovt at se og hilse på dem som Stefan har meget med at gøre omkring kaffe eksporten.

Vi var også oppe ved en cafe der laver og sælger kaffe produceret i det område der hedder La Sierra, et område (barrio) der for få år siden var meget berygtet og kendt for kampe mellem forskellige oprørsgrupper og paramilitære grupper.

Har man en time tilovers kan denne dokumentar fra YouTube stærkt anbefales. https://www.youtube.com/watch?v=NNxszjJaszQ

Om aftenen var vi oppe og få “gratis mad” derfra hvor de for et par dage siden havde leveret noget dårligt. De reddede den på målstregen, det var perfekt.

Leave a Reply