I dag gik turen til Minca, en lille by oppe i Sierra Nevada bjergene tæt på Santa Marta. Byen var noget mindre end vi havde regnet med, men utrolig charmerende.
Vi vovede os videre af en grusvej (læs:utrolig hullet og næsten ufremkommelig jordvej) til Pozo Azul hvor vi efter en halv times gang kom til et lille vandfald hvor der kunne bades.
Ved parkerings pladsen var der nogle papegøjer der gik/fløj rundt.
Det var meningen vi skulle have været ude hos nogle indianere der laver panela, men der var 100 km. af grusvej, en ca. 6 timers kørsel, så det droppede vi. Vi har dog flere gange de sidste dage set nogle indianere i deres karakteristiske hvide heldragter.
Tilbage i Minca fik vi frokost på en vegetarisk restaurant, virkelig lækkert.
Sidste aften på nordkysten, i morgen flyver vi tilbage til Medellin. Må sige at indtrykket af befolkningen heroppe ikke er så positivt som sydpå. Gadesælgere er pågående, arrogante og ubehøvlede, og tager ikke et nej for et nej. Både Stefan og Tatiana har der skidt med deres opførsel, synes det er pinligt. Der er også mange tiggere der går rundt med børn, lidt usmageligt.
Man ser også ofte motorcykler med mere end 2 passagerer, typisk en mandlig fører med hjelm, en kvindelig passager med hjelm bagerst. I midten så et eller flere børn uden hjelm.