Inden juli for alvor tog til med masser af regn, nåede jeg lige at overholde aftalen med Victoria om at overnatte i telt ude i haven. Hun synes det var kanon, men jeg må indrømme at det er blevet mere besværligt når man skal op og ind om natten. Den ene gang jeg skulle op, hang mine hænder fast i en bardun mens jeg faldt over en anden bardun. Det resulterede at jeg tog den lige på hovedet ned i græsplanen. Victoria lånte telt med hjem så hende og Michelle har igennem sommeren overnattet flere gange ude i deres have.
Den nye pantstation oppe ved det nye ResourceCenter Vejle skulle også prøves af, og sammen med Victoria gik vi også ind i ResoucreCenter Vejle’s genbrugsbutik. Jeg lod hende gå lidt rundt og se de ting som de havde sat ud til folk. Da der var gået et stykke tid, fortalte jeg hende at for en gangs skyld var vi i en butik hvor alt var gratis. At se hendes udtryk i ansigtet var et syn for guder. Først troede hun ikke på mig, men da det gik op for hende var hun temmelig overrasket. Det sjove var så at hun udvalgte og begrænsede sine valg temmelig meget. Andre kan jo blive grådig, men sådan var det slet ikke, hun fandt faktisk et par gode og brugelige ting: Bl.a. noget farvet glitterlim som hun efterfølgende har brugt temmelig lang tid med at male på sten. Og ja…. hun har plaget for endnu en tur derop.
Midt i juli tog vi så på vores efter-corona tur til VImmerby i Sverige. Sidst vi var deroppe var alt lukket på grund af corona. Jeg havde bestilt en hytte i selve Astrid Lindgren’s verden, så vi havde kun et par minutters gang før var vi inde i selve parken.
I parken var der forskellige temaer ud fra Astrid Lindgrens bøger. Pippi Langstrømpe, Rasmus på farten, Ronja Røverdatter, Brødrene Løvehjerte, Karlsson på taget, Bulderby, Madicken og selvfølgelig Emil fra Lønneberg. På alle disse steder var der så en tilhørende scene hvor man kunne se opførelser fra bøgerne. Det var virkelig et hit.
Det var godt vi havde forudbestilt til 3 hele dage i parken, for den er stor og det var rart ikke at skulle stresse det hele igennem. Victoria skulle jo også helt hen og hilse på alt der kunne hilses på.
Og at man kunne få pandekager til frokost var jo heller ikke det værste. Hun havde en fest, det kan på det stærkeste anbefales til andre. Hytten vi boede i var helt ny, men bygget i gammel svensk stil, så det havde virkelig charme. Victoria havde 2 overkøjer, en til hygge og en til at sove. Hun kunne kravle mellem dem på en hylde.
På vejen hjem havde jeg bestilt en overnatning i Ullared hvor vi også var sidst. Victoria havde glædet sig til det minigolf der var på hotellet, men det var desværre lukket. Men heldigvis var der stadig gør-det-selv vafler til morgenmad 🙂 Turen sluttede med storindkøb i Ullared. Størrelsen på det indkøbscenter imponerer stadigvæk…..
Michelle og Victoria ville til Vorbasse marked, og vi kørte da godt nok derud. Der var et show med en fra Ramasjang som Victoria ville se. Det styrtede ned så vi kørte hjem da show var ovre. Det var også ligesom anti-klimaks efter den lange Sveriges tur.
Jeg har også været på flere ture med Linda her hen over sommeren. Vi var en søndag på Alrø i Horsens fjord og fik kaffe og kage på en gammel cafe. Vi var en tur ved vestkysten hvor vi var oppe i Marsktårnet og fik vores frokost ude i det fri på Rømø, og selvfølgelig i åben bil.
Vi var også på en tur til Jelling hvor vi så Kongernes hus sammen med Birgitte og Günther. Victoria var med ovre og hente Linda på Lindehaven og efterfølgende havde de en rigtig voksensnak på bagsædet af bilen. Victoria fulgte Linda helt hjem, det er sjovt at se.
August var også måneden med Rock i Byparken. Jeg var nede og se Blæst, Thomas Helmig, Drew Sycamore og Queen Machine. Den sidste fredag overtog Michelle partout billetten og var med Victoria nede og se Medina og Rasmus Seebach..
Jeg havde også min store togtur i begyndelsen af august, mere ved at trykke her
Cirkus Summarum blev der også tid til. En cirkus forestilling hvor man 2 timer forud kan besøge og lege på pladsen foran teltet. Der er udklædning, og en masse andet relateret til figurerne fra Ramasjang.
Også i år var der Børnetour med cykling. I år var det nede ved DGI huset hvor parkeringspladsen var afspærret.
Og selvfølgelig efterfølgende bevis og medalje.
Legoland blev heller ikke svigtet. Vi var ude til riddershow med efterfølgende prøvning af så mange ture som muligt 🙂
Med Hemingway Club blev der tid til tur i Sundhedskoven med foredrag omkring etablering og brug af samme. Vi var en tur i Nørre Snede Statsfængsel, men kom desværre ikke på rundtur derude. Man havde lukket lidt af fordi der havde været episoder med kast af ting over hegnet ind til de indsatte. Dette var i ugen efter bandekrigen var brudt ud på Christania, og da mange bandemedlemmer sidder her, så ville man ikke skabe uro ved at vise folk rundt. Forståeligt nok…..