I begyndelsen af november kørte vi til København Zoo. Victoria havde fået en fødselsdagsgave med adgang til Panda buret. Vi fik en guidet rundvisning og kom meget tæt på dyrene. Det var en rigtig god tur og forhåbentlig er Victoria så klar til sin fremlægning i skolen.


Vi fik i løbet af november også en tur til skadestuen (igen). Victoria var faldet i skolen og beklagede sig over ondt i armen. Jeg tog kontakt til lægevagten og vi måtte en tur ned på skadestuen. De tog røntgen og konstaterede at armen var brækket. Både hende og “Blå” fik gips og slynge på.

Vi fik besked at det skulle være på i 3 uger. Men efterfølgende ringede de efter weekenden og fortalte at de havde undersøgt billederne nærmere og der var ikke noget brud. Så armen fik ro og ugen efter fik hun gipsen af igen.
Vi fik også det første sne (og det eneste indtil videre). Dagen efter var det væk igen, men vi nåede dag at lave en snemand.


Jeg holdt også Temadag for ældresagen omkring Digitale hjælpemidler. Spændende emner og der var god tilslutning.
Var også sammen med Victoria til Stumpemarked i Herning. Det bliver tyndere og tyndere, der er ikke mange stande tilbage, desværre.
I begyndelsen af december var det tid til grænsehandel og vi tog først til Flensborg for at se deres julemarked. Det var en skuffende oplevelse, det bestod mest af boder med drikkevarer og der var temmelig mange med en høj promille. Overhovedet ikke hyggeligt.
Juleaften var her på Eskimovej. Victoria, Michelle og mig. Jeg har fornøjelse af at have Nico på besøg en måneds tid.
