Onsdag startede vi ud med at leje en bil for de næste dage. Derefter kørte vi gennem Medellin og nordøst. Vi kom til Guatape området hvor vi gik den lange tur op på El Penol, en stor klippe med 649 trin op. Øverst er der smuk udsigt over hele Guatape området der består af en by og et stort sø system. Søen er dannet fordi man har opdæmmet vandet til el produktion.
På toppen spurgte en pige Stefan om noget mens hun stod med et kamera. Det viste sig at 3 unge piger hver for sig ville fotograferes med den blåøjede. I øvrigt omtaler man en blåøjet blond som Stefan for “mono” (lille abe).
Vi fortsatte til selve Guatape by, meget smuk og farverig. Alle huse har fresker hen af muren i alverdens farver. En af gaderne er en replika fra den gamle Guatape by der blev oversvømmet da man dannede søen.
Vi prøvede også en svævebane hvor man blev trukket op for enden og så svævede ca. 500 meter ned, ud over søen og ind i endestation på stranden.
Dagens kultur :
1. Færdselsregler er vejledende. Ingen ved om der er højrevigepligt, alle overhaler indenom, og hastigheden tilpasses efter forholdende. Colombianere forvandles til de rene djævle når man sætter dem bag et rat.
2. Hvis de siger der går en halv time, kan der fint gå det dobbelte (eller mere)
Torsdag startede meget tidlig med at vi kørte mod Bogota. Vi fik vores morgenmad langs vejen, en hyggelig lille cafe.
Ca. 180 km ude ligger Pablo Escobar’s residens “Hacienda Napoles” som i dag er en ruin, men resten af området er bevaret og lavet om til en dyrepark og vandland. Vi så en masse vilde dyr og fik selvfølgelig også lidt tid i vandland.
Indgangsporten var bevaret, og vi så også ruinen, de gamle udbrændte biler og museum der var lavet om den frygtelige tid. Tatiana fortalte at i tiden lige efter Escobar’s død var der mange som gik på skattejagt i området efter de nedgravede narkopenge som rygtet sagde var der.
På vej derud havde vi godt lagt mærke til en masse soldater og en del store lastbiler med baner på. Da vi så var på vej hjem fandt vi ud af hvad det gik ud på. En transport strejke havde med lastbiler blokeret alle store veje, så vi sad helt stille i en 6 kilometer kø oppe på bjerget.
Da vi kom længere ind mod byen stoppede vi for aftensmad på en restuarant som i Danmark ville være betegnet saneringsmoden. Men det var kanon mad til den formidable pris af ca. 60 kr. inkl. drikkevarer for os alle tre.
Jeg har svært ved at vende mig til prisniveauet, alt er ekstremt billigt.
Dagens kultur :
1. Man lader ikke mad gå til spilde. Vi havde grinet lidt og bildt Tatiana ind at rester blev samlet og fodret til dyrene. Hun troede på os og spurgte i dyb alvor en servitrice, der selvfølgelig benægtede. Tatiana fik en “doggybag” og på parkeringspladsen forærede hun det til en vagt som var meget taknemmelig.
2. Postkort findes ikke. Iøvrigt eksisterer postvæsenet heller ikke, man bruger alle former for privat forsendelse istedet.